Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/broch-lips.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/_inc/lib/class.media-summary.php on line 77

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/broch-lips.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/_inc/lib/class.media-summary.php on line 87
HVERDAGENS HISTORIER | Karin Anna Broch-Lips | Side 2

det er svært!

Det er svært at få det hele til at gå op i en højere enhed, opstart af blog og en syg datter – nå, men det er livet, og så er det at historierne og blyanten skal bruges – en god historie lindrer altid. Her er det fra “Skovløbet”  en lille bog, jeg lavede for nogle år siden. Ellers har jeg gang i et par nye, som snart kommer op. De kan lige afprøves herhjemme i dag så!

Så er det i dag!

Så er det i dag min hjemmeside og min blog endelig kommer i brug. Det bliver så spændende og dejligt at komme i dialog med jer derude – med både voksne og børn, men især med jer børn, – med historier og tegninger, fantasi og skøre indfald! Jeg glæder mig!

Og det er her fra dette hus det hele sker:-)

DSC02487

Jeg har boet i det med min familie i 14 år nu. Det er et stort gammelt hus og det er bygget i starten af det forrige århundrede. Jeg tror, det er 1927. Så det er snart 100 år!

Der et  lille anneks til. Det har oprindeligt været et hønsehus, så blev det til et smykkeværksted, så var det mit atelier, hvor jeg malede alle mine billeder, – nu er det Mikkels musikrum, hvor han øver på alle sine instrumenter: guitar, elguitar, okulele, trommer og saxofon og skriver musik med Helena. Det er også drengenes slyngelstue, der mødes de med deres venner og spiller playstation, spiser pizza eller holder forfester og hyggeovernatninger. Men det varer nok ikke længe førend Signe vil være med:-)

Ja, det er Haugaards gamle hus, og vandtårnet står stadig på grunden. Det vandtårn, hvorfra han sendte børnetv og sang “til leje på Hawaiii” fra toppen af tårnet… ja, det sidste er et hyggeligt rygte, der går her i Malling, men det er nok rigtigt.

Jeg har i hvert fald tænkt mig  at fortsætte med at fortælle for børn her på matriklen, det er jo ligesom det, man gør her, og det er så dejligt, og jeg tænker, at de jo ikke behøver kun at være mine historier, I kan læse her på siden, det kan osse være jeres – det kunne også være sjovt at lave noget sammen, digte videre på skift eller tegne til hinandens historier eller….

I hvert fald er det historierne og fantasien, der tæller her  – historier, man kan blive glad af, eller ked af, eller spændt over eller bare GRINE AF…. historier, som vi kan hygge os med og sikkert også lære noget af.

Det er fortællingerne, der bærer os videre:-)

Karin Anna Broch-Lips